Skab klarhed i livet

Jeg har prøvet på min krop hvad det vil sige at skifte navn, både på papirer men også på de sociale medier.

For mig har det gjort en kæmpe forskel!!

Første gang jeg skiftede navn (kun på papiret) der oplevede jeg, at jeg pludselig ikke var træt.

Jeg har HELE livet været sindssyg træt. Hver en ledig stund brugte jeg til at sove i. Da det var en tilstand jeg jo altid havde levet med, så kendte jeg ikke til andet.

Efter jeg skiftede navn, var det lige som om der var en dyne der lettede og den altoverskyggende træthed forsvandt og den er IKKE kommet tilbage!

Jeg har fået så meget livskvalitet efter mit første navneskift.

Af forskellige grunde valgte jeg at skifte navn igen (på papiret) efter 2 år. Det gjorde jeg i forbindelse med min uddannelse som numerolog.

Lige umiddelbart efter mit 2. navneskift fik jeg motivationen til at tabe mig, og jeg tabte 14 kg.

En anden ting er også at min indre dialog skiftede fra negativ til positiv – uden at jeg selv var bevidst om det.

For 8 måneder skiftede jeg navnet på de sociale medier og også der var der en ændring blandt andet i mit syn på verden. Det var på en eller anden meget mærkelig måde, at jeg fik følelsen af, at der var et filter som blev fjernet og jeg så verden på en mere positiv måde.

Jeg er klar over, at det lyder virkelig mærkeligt, men det er virkelig sådan, jeg har oplevet mine navneskift.

Denne gang vælger jeg kun at ændre navn på de sociale medier, simpelthen både for at se, om der sker endnu en ændring og så også for at få ”en del af” af June tilbage i mit navn.

Jeg vil gøre det meget klart, at navneskift ikke er en nødvendighed for at ændre sit liv.

Der ligger rigtig meget læring ved at forstå sin essens/fødselsdag og sine nuværende navne.